Små børn skal ikke gå i skole – forældre

Små børn skal ikke gå i skole

 

Bearbejdet uddrag af artikel ved David Whitebread , Cambridge-forsker fra ”Faculty of Education”:

 

I England begynder formel skolegang, og hermed den formelle undervisning i læsning og matematik, når børn er fire år. 130 uddannelseseksperter, herunder forfatteren, mener imidlertid, at uformelle, lege-baserede førskoleaktiviteter er langt vigtigere for børnene. Og at syvårsalderen er det rigtige tidspunkt at starte undervisning/skolegang. Dette er på linje med en række andre europæiske lande, der i øjeblikket har højere niveauer af akademisk præstation og børns trivsel.

 

Leg udgør en tilpasning, der historisk har udviklet mennesker til at indgå i sociale grupper. Den gjorde det muligt for mennesker at blive magtfulde lærende og problemløsere. Neurovidenskabelige undersøgelser har desuden vist, at legende aktiviteter fører til synaptisk vækst, især i den frontale cortex, den del af hjernen, der er ansvarlig for alle unikt højere menneskelige mentale funktioner.

 

Undersøgelser i psykologien har konsekvent slået fast, at den bedste læring og motivation for denne aldersgruppe opnås ved hjælp af lege i modsætning til ’instruktion’. ”Som-om-lege” understøtter børns tidlige udvikling af symbolske, repræsentative færdigheder, herunder læsefærdigheder, mere kraftfuldt end direkte undervisning.

Fysiske, konstruktive og sociale lege støtter børn i at udvikle deres intellektuelle og følelsesmæssige, selvregulerende færdigheder, hvilket har vist sig være afgørende for tidlig læring og udvikling.

Måske mest bekymrende, har en række undersøgelser dokumenteret, at mangel på legemuligheder for børn i løbet af anden halvdel af det 20. århundrede har vist en klar sammenhæng med øgede indikatorer for stress og psykiske problemer.

 

I uddannelsesforskningen har længerevarende undersøgelser vist overbevisende resultater indenfor akademiske-, motiverende- og velværemæssige områder hos børn, som har oplevet børne-initierede og lege-baserede førskole-programmer. En særlig undersøgelse af 3.000 børn i hele England, der finansieres af ”Ministeriet for Undervisning”, viser, at en længere periode med høj kvalitet af lege-baseret førskoleundervisning var en fordel især for børn fra dårligt stillede familier.

 

Undersøgelser har sammenlignet grupper af børn i New Zealand, der starter formel undervisning i alderen henholdsvis 5 og 7 år. Resultaterne viser, at en tidlig indførelse af formel læseindlæring ikke forbedrer børnenes læseudvikling. Den kan oven i købet være skadelig. I en alder af 11 var der ingen forskel i læsefærdighedernes niveau mellem de to grupper, men de børn, der startede som 5-årige havde udviklet mindre positive holdninger til det at læse. De viste endvidere dårligere tekstforståelse end de børn, der var begyndt senere. I en separat undersøgelse af læsefærdighedsniveauet for 15-årige i 55 lande, viste forskerne, at der ikke var nogen signifikant sammenhæng mellem læsefærdigheder og skolestartsalder.

 

Denne række indicier rejser en række vigtige og alvorlige spørgsmål om den retning, børnepolitikken i øjeblikket tager i engelsk uddannelse. Af hensyn til børns akademiske resultater og deres følelsesmæssige trivsel, bør den britiske regering tage dette bevismateriale alvorligt.

 

Dette arbejde er licenseret under ”Creative Commons Licens”. – Se mere på: “School starting age: the evidence” Hvis du bruger dette indhold på din hjemmeside skal du venligst referere til denne side.

 

 

Oversættelse fra engelsk til dansk: Gunnar Rasmussen