Skoleparat eller børneparat?

 

Skoleparat eller børneparat?

Af Janus Madsen, lærer og foredragholder

 

Unavngivet

 Freja og Niklas copy

 

Efter en dejlig lang og solrig sommerferie er de 3-8-årige på vej tilbage til hverdagen i deres børnehave, skole og SFO. Tilbage til et lærerigt miljø hvor de, i samspil med andre, blandt andet skal lære at tage aktivt del i den sproglige og skriftsproglige virkelighed, de færdes i. Mange børnehaver og skoler har en række skrevne eller uskrevne forventninger til, hvad børnene skal kunne, når de starter. Der findes eksempelvis skoleparathedstests, hvor børn kan testes i forhold til sprog, hukommelse og måder at lære. Det er formentlig relevant i forhold til en lille gruppe af børnene på en årgang, men vil det ikke være mere relevant at vende perspektivet og spørge ”Er børnehaverne og skolerne børneparate?”.
 

Fra del og teknik til helhed og mening
Som indskolingslærer i mere end 16 år er det min oplevelse, at skolen i forhold til introduktion og arbejde med skriftsproget nogle gange glemmer børnenes perspektiv og alle de skriftsproglige erfaringer, de har med i bagagen. Traditionelt introduceres børnene i børnehaveklassen for bogstaverne og deres lyde. Når de har lært S og I, kan de skrive ”si” og ”is”, men for mange børn vil det formentlig være mere meningsfuldt og motiverende at skrive ”dinosaurus”, ”Hello Kitty” eller ”Skylanders”. Min pointe er, at børns motivation er fundamentet for læring, og at det fundament bedst opbygges ved at gå fra skriftsprogets helheder (ord og sætninger) til delelementerne (bogstaver og bogstavlyde). Det kan blandt andet gøres ved at lade børnene eksperimentere med sproget i relevante sammenhænge og i starten se stort på, om de staver korrekt. Det betyder naturligvis ikke, at børn ikke skal lære bogstaverne og at stave rigtigt, men at interessen for denne mere tekniske del af skrivningen og læsningens kunst bør tage afsæt i børnenes meningsfulde erfaringer med skriftsproget.

Pædagogerne skal skabe fundamentet
I en årrække besøgte jeg børnehaver, som leverede børn til skolen, og oplevede, at den traditionelle og tekniske tilgang til skriftsproget desværre også havde gjort sit indtog der. I mange tilfælde havde institutionerne etableret skolegrupper, hvor børnene blev sat i traditionelle og formelle skolesituationer, hvor de blandt andet blev undervist i bogstaverne. Naturligvis er pædagoger optaget af at klæde børnene på til den virkelighed, som møder dem, når de starter i skole, men det gøres nødvendigvis ikke bedst ved at prøve at genskabe det læringsmiljø, de er på vej mod. Pædagogerne er qua deres uddannelse og kompetencer specielt godt kvalificerede til at skabe de sociale, virkelighedsnære og meningsfulde aktiviteter, der er så fundamentale for børnenes skriftsproglige udvikling. Mit samarbejde med dygtige pædagoger og mine erfaringer med en uformel tilgang til skriftsproget i dagtilbud bekræfter, at det er en mere motiverende og lærerig vej at gå.

Opdagende skrivning
Efter at have startet ti 1. klasser og undervist dem mere eller mindre traditionelt efter bogstavmetode, fik jeg øjnene op for en metode, hvor børnene allerede fra skolestart blev sat til at skrive deres egne tekster. Børnene fik på den måde mulighed for tidligt at være kreative og gøre sig meningsfulde erfaringer med skriftsproget. Når de skrev benyttede de sig i starten af tegninger, kruseduller, bogstaver de måske kendte i forvejen eller mere eller mindre tilfælde tast på tastaturet. Når børnene fortalte eller læste deres historie højt for en voksen, blev de rost og teksten blev ”oversat” til konventionel skrivning lige nedenunder. Det gav børnene mulighed for at spejle sig i og lære af den voksnes skrivemåde samtidig med, at børnenes tekster blev læsbare for andre. På den måde lærte børnene sig løbende nye bogstaver og stavemåder af ord, som var relevante for dem. Kort sagt foregik læringen stort set på samme meningsfulde måde, som når vi mere eller mindre bevidst lærer vores børn at tale. Barnet gør et taleforsøg, som roses, hvorefter den voksne gentager ordet, som det udtales.

Børne- og voksenskrivning
Et væsentligt element i metoden er at fortælle børnene, at de af gode grunde skriver på en anderledes måde end os voksne, og at vi faktisk slet ikke er i stand til at lave børneskrivning. Det betyder, at når et barn kommer og spørger, hvordan de skal stave et bestemt ord, bør vi svare ”Det ved jeg ikke, for du skriver jo børneskrivning, og det har jeg lært, da jeg gik i skole. Når du er færdig, skal jeg til gengæld nok skrive det for dig på voksenmåden”. Det betyder, at børnene på en positiv og anerkendende måde opfordres til selv at gøre deres egne værdifulde skriveforsøg. På den måde får børn produceret langt større mængder tekst, end hvis en voksen skal hjælpe eller godkende hver gang, der skal skrives et bogstav eller et ord.

Udviklingsprojekt
For 3½ år siden besluttede jeg mig for at igangsætte et udviklingsforløb i børnehaveklassen på min skole, for at afprøve metoden. Vi startede med at skabe et fælles udgangspunkt for skriverierne med en tur i zoo, hvor en dyrepasser viste os rundt og fortalte om udvalgte dyr. Jeg lavede fire skabeloner i et tekstbehandlingsprogram, hvor jeg sætte et billede ind fra turen øverst og en tekstramme til børneskrivning og en til voksenskrivning nedenunder. Børnene blev introduceret for metoden, sat sammen to og to og bedt om at finde ud af, hvilket billede de ville skrive om. Børnene skrev med stor entusiasme, og jeg voksenskrev nedenunder. Efterfølgende printede jeg deres dokumenter ud, laminerede dem og hægte dem op i klassen, så de og deres forældre kunne læse dem. Så var jeg i gang, og da jeg efter sommerferien blev klasselærer i 1. klasse, fik jeg rig mulighed for at videreføre arbejdet.

Fra computer til tablet
Jeg opnåede gode resultater og motiverede børn, som udviste stor lyst til at skrive og læse. Rent teknisk havde jeg dog en del udfordringer, da det var ret tidskrævende at overføre billeder og lave de dokumenter, som børnene skulle skriv i på computeren. Jeg bestemte mig derfor for at kaste mig over udviklingen af en app, hvor børnene selv let kunne lave bøger og dele dem med andre. Et års tid efter havde jeg fået udviklet en demoversion, som jeg bestemte mig for teste og videreudvikle i samarbejde med tre forskere med speciale i børns tidlige og digitale skriftsprogstilegnelse. Jeg fik en pose penge fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen og brugte et års tid sammen med tre forskere og en række børn på at teste app’en. Forskernes resultater og anbefalinger blev samlet i en rapport, som kom til at danne baggrund for færdigudviklingen af iPad-app’en, som kom i App Store i februar 2013 og fik navnet ”Skriv og Læs”. App’en er løbende blevet videreudviklet og kommer i august 2014 i en pro-version med ny brugerflade og en række nye delefunktioner som understøtter arbejdet med skriftsprog i børnehaverne og skolerne. Omkring årsskiftet vil der også komme en version af app’en, som kan anvendes på alle tablets og pc.

Samarbejde med hjemmet
Hvis en kommune, skole eller børnehave har licens til ”Skriv og Læs Pro”, vil hjemmet kunne få en adgangskode, der gør det muligt at anvende app’en derhjemme på deres egen tablet. Det giver gode muligheder for at inddrage forældrene og i større grad knytte skriftsprogsarbejdet til den virkelighed, børnene har udenfor børnehaven og skolen. Da metoden bag app’en i stor udstrækning bygger på uformel og sociokulturel tilgang til læring og kan understøttes af forældre, søskende, bedsteforældre eller andre i barnets omgangskreds, som selv behersker skriftsproget, er mulighederne mange. Det er vigtigt at have sig for øje, at forældre er deres børns første og vigtigste kilde til læring – også når det gælder tilegnelse af skriftsproget.

Dokumentation
Udover at ”Skriv og Læs” understøtter børnenes læring, er app’en ligeledes velegnet til dokumentation til glæde og gavn for den pædagogiske refleksion. App’en giver pædagoger i dagtilbud og SFO samt lærere mulighed for at lave lærerige aktiviteter sammen med børnene samtidig med, at dagens aktiviteter dokumenteres i billeder, tekst og lyd. Resultaterne kan let deles med forældre, som på den måde kan få et unik indblik i, hvad børnene har arbejdet med og lært den pågældende dag. Med ”Skriv og Læs” kan arbejdet med ”barnets bog” i børnehaverne også let gøres til en pædagogisk og lærerig aktivitet sammen med børnene.

Relevant links og litteratur:
Skriv og Læs’ hjemmeside: http://writereader.com/da/app/laer-at-laese-ved-at-skrive-l/

Film om ”at skrive sig til læsning” i en børnehave i Odense: http://blog.pmcodense.dk/?p=373

Film om opdagende skrivning i en børnehaveklasse ved Ringsted: http://www.videnomlaesning.dk/film/opdagende-skrivning/

Klara Korsgaard, Monique Vitger, Sara Hannibal: Opdagende skrivning – en vej ind i læsningen (Dansklærerforeningens forlag, 2010)

Anders Skriver Jensen, Stig Broström: Sproghistorier – på vej mod en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling (Dafolo, 2012)

Sigrid Madsbjerg, Kirsten Friis: Skrivelyst i børnehaven (Dansk Psykologisk Forlag, 2012)