Inkluderende fællesskaber

Inkluderende fællesskaber

268,00 DKK (335,00 DKK inkl. moms)

– Pædagogiske kompetencer i vuggestue og børnehave

Produktbeskrivelse

Denne bog har fokus på, hvordan pædagogers forudsætninger for at skabe inkluderende læringsmiljøer kan styrkes på baggrund af videndeling, refleksion og praksisnær læring. Der er fokus på både den enkelte pædagogs kompetencer og den samlede institutions kompetenceprofil i forhold til arbejdet med at bevare, udvikle og strukturere fællesskaber på måder, så mange forskellige børn kan være med på mange forskellige måder. I bogen gives der konkrete bud på både teori, refleksionsspørgsmål og øvelser, som den pædagogiske praksis kan lade sig inspirere af for at kvalificere refleksion og grundlaget for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Den tilbyder rammer for, hvordan det enkelte dagtilbud kan bryde med vanetænkning, afprøve nye tiltag, turde lave fejl og løbende blive klogere. På bogens hjemmeside er der adgang til en række konkrete arbejdsark og skemaer i relation til bogens indhold. Bogen sætter fokus på læringsfællesskaber, børnefællesskaber, barn-voksen-fællesskaber, voksenfællesskaber, forældrefællesskaber og tværfaglige fællesskaber. Se indholdsfortegnelse, forord og indledning til bogenLæring er for alvor kommet på dagsordenen i den pædagogiske praksis på 0-6-års-området. Serien ´Læring i dagtilbud´ sætter fokus på, hvordan det pædagogiske personale kan tilrettelægge gode betingelser for børns udvikling og læring, hvorved de kan styrke og lægge grunden for børnenes nysgerrighed og glæde ved at lære. Seriens målgruppe er pædagogisk personale og ledere i daginstitutioner, men også studerende og undervisere på pædagoguddannelsen samt dagplejere og pædagogiske konsulenter kan have glæde af at læse med.

Yderligere information

Vægt 0.49 kg