Virkemidler i voksenundervisning

215,20 DKK 269,00 DKK incl. moms

Merete Hessel og Michael Juhl Fedders
2017

Produktbeskrivelse

En bog til alle, der underviser offentligt ansatte på efteruddannelseskurser eller grundniveau. To erfarne voksenundervisere deler ud af alle deres tips og tricks om, hvordan du skaber det bedst mulige læringsrum for og med dine kursister.

Forfatterne stiller skarpt på de faktorer, der er grundlæggende for, at voksenundervisning skaber læring – f.eks.:

  • Hvordan skabes relation til og mellem deltagerne?
  • Hvordan kan modstand fra deltagere håndteres?
  • Hvordan skabes refleksion, så det understøtter læring?
  • Hvordan og hvorfor er facilitering centralt i læreprocessen?

I en 7-trinsguide gennemgås et undervisningsforløb med alt lige fra velkomst, relationelle virkemidler, proaktivitet og imødegåelse af modstand, robusthedsfaktorer, læringsstile, motivation, visuelle virkemidler m.m.Virkemidler i voksenundervisning bygger på erfaringer fra undervisningsforløb for flere tusinde offentligt ansatte, hvor forfatterne med succes har afprøvet de pædagogiske metoder og virkemidler, som beskrives. Den beskriver endvidere de voksende kompetencekrav, som stilles til offentligt ansatte, og som skal afspejles i undervisningsforløb, både i planlægning og gennemførelse.

Bogen henvender sig til alle, der underviser ansatte i den offentlige sektor, såsom politibetjente, socialrådgivere, sundhedspersonale, pædagoger, lærere, jobkonsulenter, domstolsmedarbejdere, fængselsbetjente og mange flere.

Merete Hessel er underviser og facilitator. Hun er medstifter af Kompetence- og Konfliktinstituttet, hvor hun udvikler metoder til træning af undervisere og gennemfører udviklingsforløb for store offentlige såvel som private virksomheder. Michael Juhl Fedders har mange års erfaring med ledelse af forandringsprocesser og som underviser og facilitator. Han er medstifter af Kompetence- og Konfliktinstituttet.

Yderligere Information

Vægt 0.610 kg

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Vær den første til at anmelde “Virkemidler i voksenundervisning”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *