Dialog med usædvanlige børn

Dialog med usædvanlige børn

248,00 DKK (310,00 DKK inkl. moms)

Varenummer (SKU): B02604 Varekategori:

Produktbeskrivelse

Materialecentret udgav i 2007 Per Lorentzens bog ”Fra tilskuer til deltager”. I sin seneste bog, Dialog med usædvanlige børn, samler forfatteren erfaringer og refleksioner om opvækstvilkår for børn med komplicerede funktionsvanskeligheder og begrænsede ressourcer, børn, der har medfødte eller tidligt opståede svære neurologiske skader. Per Lorentzen har som psykolog mange års erfaringer fra sit virke som vejleder, supervisor og lærer for forældre, der har børn, hvis udvikling er påvirket af svære funktionsforstyrrelser, og personale, der har valgt at arbejde med sådanne ”usædvanlige børn”. I bogen fortælles, hvordan følelsesmæssige erfaringer og intellektuelle refleksioner ved hjælp af teorier og forskningsresultater fra professionelle som Vigotsky og Winnicot og mange andre kan bruges til at revidere – ja i nogle tilfælde revolutionere – den traditionelle faglige tilgang til usædvanlige børns problemer. Dialog med usædvanlige børn er en reflektionsbog – ikke en metodik. Per Lorentzens tilgang er at støtte pædagoger og forældres sunde fornuft og bygge på vores erfaringer om, at alle børn vil gøre deres yderste for at tilegne sig færdigheder og forståelse for den verden, de lever i, hvis vi giver dem mulighederne. Bogen er en Insight Guide til usædvanlige børn verden, som det kan være en god ide at bruge netop som en rejseguide, hvor man eksempelvis kan lede i stikordsregistret og finde et emne, man er særlig interesseret i og starte der. Bogen henvender sig i første række til pædagoger, der arbejder med usædvanlige børn, men også andre faggrupper og pårørende til sådanne børn vil gennem bogen få lejlighed til sammen med forfatteren at reflektere over vilkår og muligheder for mennesker, hvis liv er helt afhængigt af andre mennesker – og vel at mærke ikke kun i barndommen. Samtidig handler bogen om helt almindelige småbørn. Det er en opsamling af det, den nyere spædbørnsforskning har vist os om udvikling af sprog og tale hos alle menneskebørn. Teksten vil kunne informere og inspirere alle, som interesserer sig for at give børn så gode opvækstvilkår som muligt.

Yderligere information

Vægt 0.7 kg