Beskrivelse
Hvordan hjælper man bedst anbragte børn? Hvordan udvikler børnene en social identitet? Og hvordan kan pædagoger anvende deres viden i praksis? Bogen går i dybden med de faglige behandlingsstrategier på landets døgninstitutioner. Anbragte børn er ofte meget bevidste om, at de er anbragte og dermed ‘anderledes’. En anbringelse på døgninstitution behøver dog langt fra at være et onde. Mange børn fortæller både om et stærkt fællesskab med de andre børn, og hvor givtigt det har været at have et væld af søskende, så der altid var en at lege med. Med afsæt i såvel teori som praksis viser forfatteren, hvad det pædagogiske personale på døgninstitutionerne kan gøre for at arbejde udviklingsorienteret på børnenes præmisser. Bogen sætter dermed fokus på døgninstitutionernes store potentiale for at give børnene mange positive muligheder via et professionelt fokus på legens og børnefællesskabernes betydning. Den er et inspirationskatalog for ansatte på døgninstitutionerne, studerende og politiske beslutningstagere, der ønsker at hjælpe, stimulere og udvikle de anbragte børn bedst muligt.