Beskrivelse
Etikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etik kan både tjene beskrivende og foreskrivende formål. Etikken kan fortælle os noget om, hvad der sker, og måske også hvorfor det sker. Men etikken kan også hjælpe os til at blive klogere på, hvad der bør ske. Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Og spørgsmålene er mange: Er etik noget, vi lærer igennem uddannelse, eller noget vi kan i forvejen? Er det etikken, som sikrer pædagogisk kvalitet og tryghed for såvel børn som forældre? Har børnene også en etik? Er etik det samme som holdninger? Og er der nogen vej ud af de etiske dilemmaer i den pædagogiske praksis? Bogen er et bidrag til den løbende debat om pædagogers kompetencer, handlemuligheder og professionelle ansvarsområder. Den kan derfor forhåbentligt tjene til såvel afklaring som inspiration for de mange, der enten allerede befi nder sig i den pædagogiske praksis, eller som er i gang med at uddanne sig til pædagog.