Beskrivelse
Hvor man tidligere forbandt professioner med typisk læger, tandlæger, advokater o. lign., har ikke mindst de nye professionsbachelorer fra især social-, sundheds- og uddannelsessektoren været medvirkende til, at begrebet i dag har fået en bredere betydning. At være en profession er imidlertid langt fra en entydig størrelse. Det bygger på én gang på specialiseret viden og på mellemmenneskelige relationer; det er identitetsgivende, men samtidig et typisk lønarbejde underlagt politiske krav om effektivisering og målbare resultater. Og så er det under hastig forandring… Professionalisering – en grundbog sammenfatter den nyeste professionsforskning og henvender sig til studerende på de mellemlange professionsuddannelser.